Guide til privat skifte

Før I går i gang

I kan først få et bo udleveret til privat skifte, når skifteretten vurderer, at betingelserne er opfyldt. Dødsboet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, som er større end grænsen for boudlæg, og mindst én arving skal være solvent og ikke være repræsenteret af værge. Skifteretten kan også afvise privat skifte, hvis testamente peger i en anden retning, eller hvis retten vurderer, at boet ikke vil blive behandlet forsvarligt.

Det betyder i praksis, at I allerede fra begyndelsen bør tage stilling til tre ting:

1. Er alle arvinger enige om at vælge privat skifte?
2. Ser boet ud til at have et reelt overskud, når gæld og omkostninger er betalt?
3. Er der nogen forhold, som gør sagen mere kompliceret, f.eks. fast ejendom, uafklarede lån, virksomhed, uenighed eller tvivl om arvinger? Det er netop i de situationer, skifteretten oftere vil vælge en anden skifteform.

Trin 1: Vælg kontaktperson

Hvis I er flere arvinger, skal der være en kontaktperson over for skifteretten. Domstolene beskriver kontaktpersonen som den person, der får adgang til boets oversigt og modtager information i sagen via minskiftesag.dk.

Kontaktpersonen bør være den arving, der reelt kan drive sagen frem, holde styr på frister og samle dokumenter. I praksis er det en stor fordel, hvis det er én person, som er struktureret og kan kommunikere klart med både medarvinger, banker, forsikringer og skifteretten.

Trin 2: Få styr på underskrifter og fuldmagter

Hvis alle arvinger ikke vil være inde over hver eneste beslutning, bør I bruge skiftefuldmagt. Domstolene oplyser, at hvis der ikke er en skiftefuldmagt, skal alle arvinger underskrive alle dokumenter under bobehandlingen. En skiftefuldmagt kan også begrænses, så bestemte dokumenter fortsat skal godkendes af alle.

Det er et af de steder, hvor mange private skifter går skævt: ikke fordi juraen er kompliceret, men fordi der opstår forsinkelser, når fire søskende skal underskrive det samme dokument i hver sin ende af landet. Få derfor fuldmagterne på plads tidligt.

Her er link til dokumenterne til brug for privat skifte:

Danmarks Domstole - Dødsfald, skifte og arv

Trin 3: Anmod om privat skifte hos skifteretten

Hvis I vil behandle boet selv, skal I anmode skifteretten om privat skifte. Domstolene oplyser, at I i den forbindelse skal vælge en kontaktperson og indsende en blanket om privat skifte underskrevet af alle arvinger eller vedlagt skiftefuldmagter. Derudover skal mindst én arving indsende en solvenserklæring.

Det er først, når skifteretten har accepteret privat skifte, at I får en skifteretsattest. Det er den, der giver jer ret til at råde over boets konti, ejendele og øvrige værdier. Samtidig bliver kontaktpersonen opkrævet en retsafgift på 1.500 kr., som betales af boet, når det er endeligt opgjort.

Trin 4: Brug skifteretsattesten til at samle oplysninger ind

Når I har skifteretsattesten, skal I bruge den til at indhente dokumentation og skabe et fuldt overblik over boet. Domstolene nævner som eksempler på aktiver blandt andet kontanter, aktier, obligationer, bankindeståender, bil, båd, ejerbolig, sommerhus og værdifuldt indbo, smykker, kunst eller samlinger.

I praksis bør I lave en komplet arbejdsmappe med:

• bankkonti og depoter
• pensions- og forsikringsoplysninger
• gældsoversigt
• dokumenter om bolig, bil og andre registrerede aktiver
• regninger, abonnementer og faste udgifter
• testamente og evt. ægtepagt
• kontaktoplysninger på alle arvinger

Jo tidligere I får det fulde billede, desto mindre er risikoen for fejl senere.

Trin 5: Vent på proklama-fristen – og få styr på gælden

Når skifteretten sender skifteretsattesten, indrykker retten samtidig et proklama i Statstidende. Det er den officielle meddelelse til kreditorer om, at de skal anmelde deres krav. Kreditorerne har 8 uger til at indsende deres krav til boet. For dødsfald fra 15. november 2022 og frem skal krav, tilgodehavender, forespørgsler og fortegnelser over effekter som udgangspunkt anmeldes via Skifteportalen på minskiftesag.dk. Hvis krav ikke anmeldes inden fristen, mister kreditor som udgangspunkt retten til betaling fra boet, men gæld til Skattestyrelsen og gæld med pant er undtaget.

Det her er et af de vigtigste punkter i hele forløbet. I må ikke begynde at dele arven ud, bare fordi der står penge på en konto. Først skal I vide, hvilke krav der kommer ind, og om der gemmer sig mere gæld, end I troede.

Domstolene peger også på noget meget praktisk: I bør hurtigt afmelde afdødes løbende forpligtelser, f.eks. abonnementer, medlemskaber, lejeaftaler, madleverancer og forsikringer, så kreditorerne kan sende deres krav. Lovpligtige forsikringer, eksempelvis husforsikring, skal boet dog fortsat betale, indtil huset er solgt eller overtaget af en arving.

Trin 6: Følg med på Skifteportalen

Som kontaktperson kan du via minskiftesag.dk få oversigt over krav, tilgodehavender, fortegnelser over aktiver/effekter og forespørgsler i dødsboet. Domstolene beskriver også, at banker via Skifteportalen kan registrere proformaopgørelser over indlån, udlån, depoter, kautionsforpligtelser og lignende. Det er et vigtigt hjælpemiddel, men Domstolene gør samtidig opmærksom på, at ikke alle aktiver fremgår her – eksempelvis findes fast ejendom og bankoplysninger ikke nødvendigvis direkte i boets oversigt på Skifteportalen.

Derfor er Skifteportalen et arbejdsredskab, ikke en facitliste. I skal stadig selv hente oplysninger ind og kontrollere, at intet mangler.

Trin 7: Lav åbningsstatus

Når I har overblik over aktiver og passiver på dødsdagen, skal I lave en åbningsstatus. Domstolene beskriver åbningsstatus som dokumentet, der viser boets forventede værdi, når begravelse, retsafgifter, evt. advokathjælp, istandsættelse og lignende er medregnet. Alle arvinger skal underskrive åbningsstatus, medmindre der er vedlagt originale skiftefuldmagter, og dokumentet skal sendes i to eksemplarer til skifteretten, som sender det ene videre til Skattestyrelsen.

Her bør I være grundige. Åbningsstatus er ikke bare et formalitetsark; det er jeres første samlede billede af, om boet faktisk kan bære et privat skifte.

En god åbningsstatus kræver normalt, at I får sat realistiske værdier på:

• bolig
• bil
• indbo af større værdi
• smykker, kunst og samlinger
• konti, depoter og kontantbeholdning
• al kendt gæld

Trin 8: Værdiansæt aktiver korrekt

Domstolene oplyser, at aktiver som udgangspunkt skal opgøres til det beløb, I tror, de kan sælges for, og at I skal bruge en vurdering, hvis I har fået en. For fast ejendom gælder nogle særlige forhold: Hvis en arving overtager ejendommen, er det den seneste vurdering, der danner udgangspunkt, og hvis det er den offentlige ejendomsvurdering, accepterer Skattestyrelsen ofte en værdi inden for plus/minus 15 procent. Hvis boet sælger ejendommen, er det salgsprisen, der gælder. Skattestyrelsen kan ved den endelige godkendelse ændre værdierne eller få foretaget en sagkyndig vurdering.

Det er et klassisk fejlpunkt i private skifter. Værdiansætter man for lavt for at “gøre det nemt”, kan det give problemer senere. Værdiansætter man for højt, kan det forvrænge hele opgørelsen. Fast ejendom bør derfor håndteres med særlig omhu.

Trin 9: Reagér med det samme, hvis boet ikke kan betale sig

Domstolene skriver meget klart, at hvis det viser sig, at gælden er så stor, at boet måske ikke kan betale den, skal skifteretten straks have besked. I så fald vil retten lade en bobestyrer behandle dødsboet.

Det betyder, at man ikke skal forsøge at “køre videre og håbe på det bedste”. Det er netop her, privat skifte bliver farligt, hvis man ignorerer advarselstegn.

Typiske faresignaler er:

• uafklarede banklån eller private lån
• skattekrav eller restancer
• tvister om aktiver
• væsentligt fald i ejendomsværdi
• høje løbende udgifter, som fortsætter efter dødsfaldet

Trin 10: Sælg eller fordel aktiverne

Når I har styr på gælden og værdierne, skal aktiverne enten sælges eller overtages af arvinger som led i arvefordelingen. Domstolene definerer senere boopgørelsen som en oversigt over boets samlede værdi på opgørelsesdagen, hvor gælden er betalt, og alle ejendele og værdier er solgt eller overtaget af arvinger.

Det er derfor vigtigt, at I ikke kun “gætter” på slutstillingen. Boet skal være reelt gjort op. Hvis én arving vil overtage et aktiv, bør det fremgå tydeligt til hvilken værdi, og alle øvrige arvinger bør være enige.

Trin 11: Lav boopgørelsen

Boopgørelsen er den endelige oversigt over boets værdi på opgørelsesdagen, når gælden er betalt, og alle ejendele er solgt eller overtaget. Det er dét dokument, der viser, hvad der i sidste ende er tilbage til fordeling. Ved privat skifte skal bobehandlingen være afsluttet, og boopgørelsen skal være sendt til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

I praksis bør boopgørelsen mindst afklare:

• hvilke aktiver boet havde ved dødsfaldet
• hvilke udgifter og krav der er betalt undervejs
• hvilke værdier der er solgt eller udlagt til arvinger
• hvad nettoarven udgør
• hvordan nettoarven fordeles

Trin 12: Betal boafgift, før I deler pengene helt ud

Domstolene oplyser, at ægtefæller ikke betaler boafgift, mens nærmeste familie som udgangspunkt betaler 15 procent af den del af arven, der overstiger bundfradraget. Domstolene oplyser samtidig, at alle arvinger hver især hæfter for eventuel boafgift, og anbefaler derfor, at man venter med at fordele pengearv, til afgifterne er betalt.

Det er et meget praktisk råd. Mange ser saldoen på boets konto og tænker, at sagen er færdig. Men hvis boafgiften ikke er afregnet, er den ikke færdig.

De mest almindelige fejl, når man skifter selv

Den første fejl er at forveksle privat skifte med et “nemt skifte”. Privat skifte kan være enkelt, men kun hvis boet faktisk er enkelt.

Den anden fejl er at undervurdere gælden. Domstolene siger direkte, at arvingerne betaler afdødes gæld ved privat skifte, og at skifteretten skal have besked straks, hvis boet ikke længere kan hænge sammen.

Den tredje fejl er at tro, at Skifteportalen viser alt. Den er nyttig, men Domstolene gør opmærksom på, at ikke alle aktiver kan findes der.

Den fjerde fejl er at dele arv ud for tidligt. Det kan skabe problemer både i forhold til kreditorer og boafgift.

Den femte fejl er at vente for længe. 15 måneder kan lyde som god tid, men hvis der er bolig, rydning, salg, uenighed eller uafklarede krav, går tiden hurtigt.

Hvornår bør I ikke gøre det selv?

I bør være varsomme med at skifte helt selv, hvis der er fast ejendom, usikker gæld, uenighed mellem arvinger eller bare tvivl om, hvorvidt boet har overskud. Domstolene fremhæver netop, at privat skifte kræver enighed, økonomisk overskud og forsvarlig gennemførelse, og at retten ellers kan afvise privat skifte eller lade en bobestyrer overtage.

Kort tjekliste

Før I går videre, bør I kunne sætte flueben ved følgende:

• Alle arvinger er enige om privat skifte.
• Kontaktperson er valgt.
• Skiftefuldmagter er på plads, hvis ikke alle selv vil underskrive alt.
• Anmodning om privat skifte og solvenserklæring er sendt til skifteretten.
• Skifteretsattest er modtaget.
• Alle aktiver og al gæld er kortlagt.
• I har afventet proklamafristen på 8 uger.