Autisme og ADHD

Overrepræsentation i kriminalitet og strafsystem

Ifølge ADHD‑foreningen optræder personer med ADHD hyppigere i kriminalstatistikker end den gennemsnitlige befolkning.

Typisk drejer det sig om mere impulsivt orienterede typer af lovovertrædelser: uorden, trafikforseelser, vold, konfrontationer, snarere end planlagt, økonomisk kriminalitet.

Derudover peger forskning og praksis (eller praktiske erfaringer i kriminalforsorgen) på, at ADHD (og tilsvarende neurodiversitet) kan skabe særlige udfordringer for samspillet mellem sigtede/dømte og myndigheder, herunder politi, kriminalforsorg, advokater og domstole.

Diagnosen autisme er, i mindre omfang, og med andre karakteristika, ikke nødvendigvis overrepræsenteret på samme måde, men mange af de problemstillinger, der knytter sig til ADHD (opmærksomhed, impulsivitet, social forståelsesvanskelighed, stress/-overbelastning under afhøring etc.) kan også optræde hos autister. Det gør neurodiversitet til et centralt relevant perspektiv i strafferetlige sager.

Dertil kommer at flere studier viser at ca. 50% af dem som har autisme også har ADHD – altså AuDHD (AuDHD bruges som en uformel betegnelse for personer, der har både autisme og ADHD. AuDHD er ikke en officiel diagnose men bruges af flere som en betegnelse)

Det betyder, at når mennesker med ADHD eller/og autisme kommer i kontakt med retssystemet, som mistænkte, sigtede, tiltalte, indsatte eller som parter i civile sager, må advokater, myndigheder og pårørende være opmærksomme på særlige risici og barrierer.

Særlige udfordringer i straffesager for personer med ADHD/Autisme

1. Vanskeligheder ved afhøring, fokus og stress

• For mange med ADHD kan det være svært at sidde stille, bevare fokus eller navigere i komplekse og stressende situationer, såsom politiafhøringer eller retssager.
• Den formelle struktur, krav om overblik, at følge procedurer, forstå rettigheder, give sammenhængende forklaring, alt dette kan være markant vanskeligere. ADHD kan medføre, at adfærd fejltolkes som modstand, “ikke samarbejde” eller manglende respekt, hvis personen f.eks. uroer sig, undgår øjenkontakt, virker distræt eller impulshandlet.
• For autister kan tilsvarende forhold gælde: social forståelsesvanskelighed, stress ved afhøring, svært ved at navigere i den normale sociale- og sproglige “spilleregler”, som afhøring og ret kræver. Dette kan påvirke troværdighed, evne til at forklare sig og dermed sagens udfald.

2. Risiko for øget straf eller recidiv

• Ifølge en rapport om indsatte med ADHD hos Kriminalforsorgen, er ADHD associeret med større psykosocial belastning, og indsatte med ADHD vender hyppigere tilbage til kriminalitet end andre.
• Selvom diagnosen ikke fritager for ansvar må man være opmærksom på, at standardprocedurer i strafsystemet (afsoning, refleksion, rehabilitering) ofte tager udgangspunkt i en “typisk” person med normale forudsætninger for refleksiv tænkning, struktur, mental ro mv. For en med ADHD eller autisme kan disse forudsætninger mangle, og man risikerer dermed, at afsoning og resocialisering bliver mindre effektiv, eller at misforståelser fører til hårdere vurderinger.
• Hvis systemet (politiet, anklagemyndighed, domstol, kriminalforsorg) og advokaten ikke har tilstrækkelig viden om neurodiversitet, kan det føre til, at adfærd tolkes forkert: det kan medføre urimelige konsekvenser under afhøring, underkendelse af forklaret adfærd, fejlagtig vurdering af troværdighed, manglende hensyn ved straf og rehabilitering.

3. Utilstrækkelig forståelse og tilpasning fra myndigheder og advokater

• Ifølge ADHD-foreningens rapporter og hjemmeside er de professionelle (politi, kriminalforsorg) ofte dårligt rustet til at håndtere situationer med mennesker med ADHD, hvilket betyder, at de reelle behov for tilpasning, støtte, særlige forløb, pauser, gentagelse, enkelthed i kommunikation m.v. overses.
• Der er dokumenteret, at ADHD-diagnosen både er “socialt og kulturelt” konstrueret og fortolket blandt indsatte og ansatte i kriminalforsorgen, hvilket betyder, at hvordan diagnosen forstås, påvirker alt fra identitet til indsatser.
• Hvis advokat, socialrådgiver eller den sigtede selv (evt. med støtte fra pårørende) ikke påberåber sig særlige behov, f.eks. under afhøring, ved isolation, varetægtsfængsling eller afsoning, risikerer man, at processuelle krav og rettigheder ikke i praksis omsættes i en måde, der tager hensyn til neurodiversitet.

Hvad man bør være opmærksom på — råd til personer med ADHD/Autisme, pårørende og advokater

I mit virke som advokat med erfaring, men uden medicinsk eller pædagogisk rolle, ses her nogle centrale overvejelser:

1. Tidlig identifikation og kommunikation af diagnosen
   • Hvis du selv har ADHD eller autisme, eller mistænker, at du har det — bør du overveje at informere din forsvarer tidligt, så de kan tage højde for det i planlægning af afhøringer, strategi og forløb.
   • Hvis du er pårørende (forælder, søskende, værge), bør du i samarbejde med den sigtede/værgede rådgiver sikre, at diagnosen er fremhævet som relevant faktor — også over for politi, anklagemyndighed, domstol, kriminalforsorg.
2. Tilrette afhøringer og rets situationer
   • Der bør arbejdes for, hvor muligt, at tilpasse afhøringer (og eventuel isolation, varetægt, afsoning) med hensyn til: ro, tid, pauser, enkelt kommunikation, skriftlige instrukser, mulighed for hjælp fra medforstående støtte (fx forsvarer, pårørende, socialrådgiver).
   • Forsvareren bør indhente viden om neurodiversitet, og hvis nødvendigt, samarbejde med relevante eksperter (psykiater, psykolog, neuropsykolog) for at dokumentere særlige behov, handicappåvirkning, risiko for misforståelser eller forværret adfærd under stress.
3. Brug rettigheder aktivt; tavshed, forsvarer, friplads til advokat, aktindsigt
   • Som sigtet har du ret til at forholde dig tavs, til forsvarer, til at få tid til at forstå processerne, og til at få støtte før, under og efter afhøring.
   • Hvis du er mindreårig (under 18 år), er der særlige regler og beskyttelsesmekanismer, ofte med mulighed for forældre eller værge involvering, tilstedeværelse ved afhøring eller afhøring under hensyn til modenhed mv.
   • Advokaten bør overveje, om neurodiversiteten kan begrunde anmodning om særlig håndtering (forlænget forberedelsestid, særlige betingelser for afhøring, mulighed for støtteperson, alternative straffe/rehabilitering).
4. I afsoning og rehabilitering – sikre individuelle, tilpassede planer
   • Hvis en person med ADHD/autisme idømmes straf og sendes i afsoning, er det vigtigt, at straf- eller behandlingsforløbet ikke antager “typiske” evner til refleksion, struktur og stabilitet. Systemet bør tage højde for, at neurodivers persons lærings- og refleksionsprocesser kan kræve intens støtte, struktur, pædagogisk tilpasning. Erfaring viser, at dette sjældent sker automatisk.
   • Som advokat, pårørende eller socialrådgiver bør man derfor søge dialog med kriminalforsorg, institutionerne, behandlere og insistere på individuelle og realistiske tiltag med dokumenteret effekt.
5. Forebyggelse og samfundsperspektiv – accept, støtte og alternative indsatser
   • Fra et samfundsmæssigt og socialfagligt perspektiv er det vigtigt at have fokus på strukturer, støtte, forebyggelse, ikke kun straf. For mange med ADHD/autisme vil en konfrontation med retssystemet være forværret, hvis støtte, forståelse og forebyggende indsatser mangler.
   • Her er der behov for samarbejde mellem advokater, social myndigheder, behandlere og civilsamfund, også for at undgå, at neurodiversitet alene bliver tolket som “risiko” eller “kriminel tilbøjelighed”.

Overvejelser ved civile sager og neurodiversitet

Mens fokus her har været på straffesager, er der også betydning for civile retssager (familieret, erstatning, tvister mv.):

• Neurodiversitet (ADHD / autisme) kan gøre det vanskeligere at overskue procedurer, kommunikere klart, forstå sagens kompleksitet og dokumentere relevante forhold (fx skadesvirkninger, adfærdsmønstre, manglende samarbejdsevne, behov for tilpasning).
• Som advokat bør man også i civile sager være opmærksom på at tilpasse kommunikation og dokumentation: brug klare skriftlige instrukser, gentagelser, visuel støtte, evt. støtte fra bisidder/psykolog, så klientens forudsætninger imødekommes.
• Det gælder især, når klienten med ADHD/autisme skal deltage i møder, afhøringer, forhandlinger eller retssager, hvor stress eller kompleksitet kan medføre fejlvurderinger, misforståelser eller manglende evne til at fastholde overblik.

Så — hvorfor er fokus på ADHD/Autisme i straffesager vigtigt?

1. Personer med ADHD/autisme er overrepræsenterede i visse typer af kriminalstatistikker, ikke fordi diagnosen “giver ret” til kriminalitet, men fordi symptomerne (impulsivitet, behov for spænding, vanskeligheder med struktur og konsekvenstænkning, social sårbarhed) kan øge risikoen under sociale og miljømæssige forhold.
2. Når de møder retssystemet som politi, anklagemyndighed, domstol, kriminalforsorg, er systemet ofte ikke indrettet til at tage højde for neurodiversitet: standardprocedurer, behandling, kommunikation, afsoning antager “typisk” kognitiv, social og følelsesmæssig stabilitet og refleksionskapacitet. Det kan føre til urimelighed, misforståelser og dårligere resultat for den neurodiverse person.
3. For den enkelte med ADHD/autisme, eller de pårørende, kan det betyde, at en sag får en langt hårdere, mere traumatisk forløb end nødvendigt. Det kan også betyde, at straf, afsoning og rehabilitering ikke giver den ønskede effekt, og risiko for tilbagefald stiger.
4. Derfor er det juridiske professionelle, advokater, dommere, socialmyndigheder nødt til at blive bedre til at genkende og tage højde for neurodiversitet, tilpasse procedurer, sikre støtte og garantier, og tilstræbe løsninger der ser den enkelte persons situation og behov, ikke kun handlingen.

Praktiske anbefalinger (som advokat / forsvarer / pårørende / klient med neurodiversitet)

• Ved sigtelse: informér tidligt om ADHD/autisme, bed om tid til forberedelse, overvej bisidder eller støtteperson, og sørg for, at afhøring tilrettelægges hensynsfuldt.
• Ved afhøring og ret: brug skriftlig kommunikation, klare og simple formuleringer, gentagelser om nødvendigt, tilpas afhøring i forhold til stress/fokus/pauser.
• Ved afsoning: arbejd for en individuel tilrettelagt plan med støtte, pædagogisk tilpasning, struktur, måske psykologisk/psykiatrisk opfølgning, idet det øger chancerne for rehabilitering og mindsker risiko for recidiv.
• I civile sager: tilsvarende ved tvister, forhandlinger, dokumentation, her tilpas kommunikation og proces, så den neurodiverse persons behov mødes.
• Overordnet: opbyg samarbejde mellem advokat/socialrådgiver/behandler/pårørende, så neurodiversitet ikke er en hindring, men en faktor, der tages alvorligt og med med respekt, saglighed og konkrete tiltag.

Konklusion

Neurodiversitet herunder ADHD og autisme, stiller særlige krav til retssystemet, advokater, myndigheder og dem, der er en del af sagsbehandlingen. Når en person med ADHD eller autisme står over for en straffesag, eller i visse civile sager, bør man erkende, at standardprocedurer og “one-size-fits-all” ofte er utilstrækkelige.

Det juridiske system bør og kan tilpasse sig ved at kombinere juridisk faglighed med menneskelig forståelse: gennem tidlig identifikation af behov, tilrettelæggelse af afhøringer/forløb, individuel tilpasning i afsoning, og samarbejde med pårørende og fagpersoner.

Som advokater må vi insistere på, at neurodiverse klienters rettigheder, reelle rettigheder, omsættes i praksis med respekt for deres særlige forudsætninger. Som pårørende og klienter må I være tydelige på jeres situation, forstå jeres rettigheder og søge støtte tidligt.

Jeg står, med mange års erfaring, klar til at rådgive, vejlede og bistå, hvis du/kendte står i en situation med ADHD/autisme i straffesager, anbringelser eller anden møde med systemet.

Kontakt os direkte på:

M +45 29 29 34 44

T  +45 92 90 98 99

ma@xn--dinddsboadvokat-8tb.dk

www.afadvokater.dk

Kilder:

ADHD – politi, straf & kriminalforsorg

1. ADHD-foreningen: ADHD, politiarbejdet og kriminalforsorgen
   https://adhd.dk/til-dig-der-arbejder-med-adhd/adhd-politiarbejdet-og-kriminalforsorgen/
2. ADHD-foreningen: ADHD og kriminalitet
   https://adhd.dk/for-voksne/udfordringer/adhd-og-kriminalitet/
3. ADHD-foreningen – hovedside
   https://adhd.dk/
4. VIVE: ADHD som socialt og kulturelt fænomen i kriminalforsorgen
   https://www.vive.dk/da/udgivelser/adhd-som-socialt-og-kulturelt-faenomen-i-kriminalforsorgen-lxm82ovd/
5. Kriminalforsorgen: ADHD-ramte vender oftere tilbage til kriminalitet
   https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/adhd-ramte-vender-oftere-tilbage-til-kriminalitet/

Autisme – myndighedskontakt & kommunikation

1. Autismeforeningen – hovedside
   https://www.autismeforeningen.dk/
2. Autismeforeningen: Autisme og samfundet
   https://www.autismeforeningen.dk/autisme-og-samfundet/
3. Autismeforeningen: Viden om autisme
   https://www.autismeforeningen.dk/viden-om-autisme/

Juridiske og procesmæssige kilder

1. AF Advokater: Strafferet – forsvar i straffesager
   https://xn--dinddsboadvokat-8tb.dk/strafferet-forsvar-i-straffesager/
2. AF Advokater: Når dit barn er mistænkt, sigtet eller tiltalt
   https://xn--dinddsboadvokat-8tb.dk/nar-dit-barn-er-mistaenkt-sigtet-eller-tiltalt-hvad-gor-du-som-foraelder/
3. Familieretshuset – generel information (civilret & familieret)
   https://familieretshuset.dk/